Tv3 Søger Medvirkende Til Boligprogram

TV3 SØGER MEDVIRKENDE TIL FLYT ELLER FORNY

Er du og din familie vokset ud af jeres hus? Er pladsen blevet for trang derhjemme og er ungerne dødtrætte af at dele værelse? Står jeres gamle kælder ubrugt hen eller dækker køkken og bad ikke længere jeres behov?

Hvis du og din familie står med et dilemma og ikke ved, om I skal bruge penge på at forny jeres nuværende bolig eller flytte til noget større for at kunne realisere jeres boligdrømme, så er det lige præcis jer, vi leder efter! Til sæson to af boligprogrammet Flyt eller forny søger TV3 et par eller en familie, der er klar på at få gjort noget ved deres boligsituation. Igennem programmet vil I få hjælp af to eksperter til at træffe jeres beslutning. En af landets bedste indretningsdesignere vil skræddersy en løsning, der gør, at jeres nuværende hjem lever op til de krav, I har – og sideløbende vil en af Danmarks dygtigste ejendomsmæglere finde et hus, der imødekommer jeres behov. Med hjælp fra eksperternes oplæg er det nu op til jer, om I vil flytte eller forny.

Intet dilemma er for stort eller småt for vores eksperter og I kan både bo i hus eller lejlighed. Men I skal have gjort jer nogle overvejelser omkring, hvad jeres budget er samt være villige til at dele disse oplysninger med os. Lyder dette interessant, vil vi meget gerne høre fra jer!

Vedhæft et billede af jer og skriv gerne et par ord om jeres familie og jeres dilemma, samt hvorfor I har haft svært ved at træffe beslutningen omkring jeres nuværende boligsituation.
I kan også ringe på tlf. 31 42 59 58 til en snak.

Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Mange hilsner
Line


Läs mer

Ansökningstiden har gått ut

Ansökningstiden för det här jobbet har gått ut. Du kan fortfarande läsa om det, men det går inte längre att söka.

Se alla jobb